DIT MEDLEMSKAB

MEDLEMSKABSBETINGELSER

1. Abonnement:
Et medlemskab er personligt, og kan ikke benyttes af 3. part.
Ændringer i persondata som f.eks. navn, adresse, e-mail, telefonnummer, bank, kontonummer mv. skal øjeblikkeligt meddeles til KomYOUnity. Det er medlemmets ansvar, at KomYOUnity til hver en tid har medlemmets korrekte kontaktoplysninger.

2. Varighed:
Medlemsskabet gælder fra den dato, du melder dig ind.
Medlemskaberne er løbende, og fortsætter indtil de opsiges i henhold til punkt 9.
Klippekort er gyldig i 6 måneder fra udstedelse. Klippekort er personlige og kan ikke overdrages til 3. part. Klippekort kan ikke forlænges. Gavekort er gyldig i 12 måneder fra udstedelse. Klippekort, 1 klip er gyldig i 30 dage fra udstedelse. Klippekort er personlige og kan ikke overdrages til 3. part. Klippekort kan ikke forlænges.

3. Betaling:
Ved oprettelse af et medlemskab med "Automatisk trækning" tilmeldes aftalen via dankort eller visa dankort. Det er medlemmets eget ansvar at sikre at aftalen er korrekt tilmeldt.
Diverse klippekort, gavekort, behandlinger betales online med dankort/Visadankort/Mastercard.

4. Betingelser for automatisk trækning:
Medlemmer hos KomYOUnity kan selv tilmelde sig automatisk trækning af abonnementer ved login på Valueworkout.dk.
Ved tilmelding til automatisk trækning, accepterer medlemmet, at Value Workout automatisk må trække den oplyste abonnementspris på det oplyste betalingskort.
Når et medlem tilmelder/ændre sit abonnement til automatisk trækning, fremsendes ved bekræftelse en kvittering samt kode til login.
Det er medlemmets eget ansvar at sikre, at korrekte kontokortoplysninger er oplyst. Abonnementet vil ikke blive fornyet, såfremt medlemmet skifter kort/kortet er blevet lukket. Der vil blive fremsendt en mail til medlemmet omkring, at abonnementet ikke fornyes, og kontokortoplysninger skal opdateres.

5. Bindingsperiode – abonnement:
Bindingsperiode er 2 måneder fra indmeldelsesdato.

6. For sen betaling:
Betales den løbende ydelse ikke til den aftalte tid, udsendes et rykkerbrev til medlemmet og desuden opkræves et rykkergebyr. Hvis medlemmet ikke betaler senest 10 dage efter den angivne forfaldsdato, har komYOUnity ret til at ophæve medlemskabet uden varsel, og komYOUnity forbeholder sig retten til at opkræve beløbet for den resterende del af den relevante betalingsperiode.

7. Afmelding eller for sent fremmøde:
Afmeldinger senere end 4 timer (pr. 3. marts 2025: 10 timer før) før en klasse eller for sent fremmøde, pålægges et gebyr på 45 kr.

8. Prisændringer:
Prisændringer meddeles via mail til medlemmet senest 30 dage før prisændringerne træder i kraft. Ønsker medlemmet herefter ikke at opretholde sit medlemskab, som følge af prisændringerne, er medlemmet berettiget til at opsige sit medlemskab efter proceduren i punkt 8.

9. Opsigelse af medlemskab:
Medlemskaber der er tilknyttet "Automatisk trækning", kan til enhver tid opsiges. Opsigelsesperioden er indeværende måned + 1 måned. Opsigelse sker på medlemmets egen profilside.
Medlemskaber, der ikke er tilknyttet "automatisk trækning", skal opsiges inden udløb af gældende periode via brev eller via e-mail til hej@komyounity.studio. Opsigelsen er gældende fra modtagelsesdatoen. Såfremt der opstår tvivl om, hvorvidt et medlemskab er opsagt, skal medlemmet kunne bevise, at der uomtvisteligt er sket en opsigelse med dato og kvittering fra KomYOUnity.

10. Bero:
Du kan selv sætte dit medlemskab i bero ved at skrive til hej@komyounity.studio
Du kan sætte sit medlemskab i bero i en periode på mindst 4 uger og højst 6 måneder.
Du har selv ansvaret for at afmelde klasser som du har lagt i den ønskede bero periode. 
Det koster et gebyr på 100 kr. at sætte medlemskabet i bero, som vil blive trukket over PBS/DIBS.


11. Under 18 år/umyndig:
Er en person under 18 år eller umyndig, kan medlemskab kun opnås, hvis en værge tegner et medlemskab for personen på værgens regning.

12. Skoleferier har vi begrænset skema eller lukket:
I forbindelse med skoleferier, hvor mange er bortrejst og vores hold derfor ikke bliver fyldt op, holder vi enten lukket eller har færre hold på skemaet. Vi lukker altid helt i Juli, hvor du som medlem således heller ikke betaler abonnement.

13. Nyhedsbrev:
Når du indmelder dig i KomYOUnity, modtager du samtidig vores nyhedsbrev, så du kan følge med i hvad der sker og få relevante informationer omkring studiet. Ønsker du ikke længere modtage nyhedsbrevet kan det til enhver tid afmeldes.